www.alidur.dk

Begravelse på nordfyn

Begravelse på Nordfyn:

 

I vores ( I små samfund er man en del af alt og alle, derfor tillader jeg mig ,at skrive vores. ) lille nordfynske samfund er den stolte hæderkronede idrætsforening i Skovby, vores samlingspunkt. Det være sig i forbindelse med : håndbold, fodbold ,almene røverhistorier eller socialt samvær.

    I en sådan forening er der tradition for, at man i årtier følger foreningens aktiviteter og efterhånden, som årene tikker på dåbsattesten, så opnår man beføjelser som ikke er forundt andre. En af herrerne i historien havde opnået en sådan status. Igennem næsten 50 år fulgte han trofast alle Skovby`s hjemmekampe i såvel fodbold som håndbold og der manglede ikke eder og ris, hvis den kære herre ikke fandt spillet på banen for underholdende og flydende med Skovby som det dominerende hold på banen, så............ ja! kilometer vis af gode og formanende råd blev givet af herren, der altid kunne referere til en kamp fra hedengangne tider, hvor man i hvert fald havde spilforståelse og kunne kæmpe for sejren selv om adskillige spillere havde: NÆSTEN brækket hver en knogle i kroppen og vablerne under fødderne var begyndt ,at bløde. SÅ KÆMPEDE ALLE TIL SIDSTE FLØJT. 

    Denne fantastiske herre  gik for et par år siden bort. I den forbindelse  ville man fra lille den forening´s side selvfølgelig vise sin medfølelse og ære den bortgangne med deltagelse ved denne´s begravelse. Foreningen´s formand ( Vedkommende er " tilflytter " og derfor " ny " på egnen. Selv efter 10 år. ) tager beslutning om, at en så hæderkronet person som afdøde selvfølgelig som minimum skal have foreningen`s formand til, at vise den behørige respekt fra foreningen`s side. Foreningsformanden ( lad os kalde ham Okocha ) får på sit job hos etaten byttet sin arbejdstid, således han kan være til stede ved ovennævnte begravelse. Med sit enorme netværk`s hjælp får han via et lokalt finanseringsselskab arrangeret bårebuket og en lokal dame (lad os kalde hende Lotte ), tjekker op på tiden på begravelsen i den lokale kirke i Skovby. Lotte formaner venligt, men bestemt Okocha om nu ikke, at komme for sent, for noget sådant er ikke velset i det lille lokalsamfund. Okocha planlægger derfor minutiøst afgangen fra arbejdsplads-kørslen til kirken-og tiden ind i kirken for ,at blive bænket. Præcis 32 min før begravelsen tager Okocha afgang fra sit job hos etaten og kører med raskt tempo til Skovby kirke, han " kaster " bilen på kirkens parkeringsplads og begiver med raske fjed sig afsted til kirken. Lettere forpustet når Okocha våbenhuset, hvor han hastigt præsenterer sig for de 4 personer der står der og uden videre analysering af deres overraskede blikke skynder han sig ind i kirken, hvor han tager sæde bagerst i kirken. Imens Okocha får styr over åndedræt og de begyndende svedperler på panden, iagttager han de forsamlede i kirken. Han bliver noget imponeret over afdøde´s store bekendskabskreds, for fra sin position bagerst i kirken kan Okocha ikke umiddelbart genkende nogle ansigter, men slår sig til tåls med, at familien jo nok så har taget sæde ude i skibet. Præsten sætter gang i gudstjenesten og Okocha er ved ,at være nede i puls ( måske man skulle med op på Skovby stadion og træne i næste uge ,flyver tankerne igennem Okocha` hoved ), imens blikket endnu engang glider over de forsamlede i kirken og blikket stadigvæk ikke registrerer et genkendeligt ansigt. Okocha kigger på sit ur ,ja 14.15, kun et kvarter af gudstjenesten er forløbet, så der er god tid til, at forberede en lille kort sætning eller to i forbindelsen med kondolancen til familien umiddelbart efter begravelsen. Præsten begynder sin personlige prædiken om afdøde ( mærkeligt han ikke nævner gymnastikforeningen : tænker Okocha ) og holder en utrolig smuk og levende tale om afdøde, og afslutter den personlige prædiken med ordene : Lad os alle rejse os, vi der i dag er forsamlede til Betty ................................................ Panikken bredder sig i ansigtiget på Okocha........ Betty!!!!!!!!! , hvor er så !!!!!!!!!!! Okocha spejder febrilsk og forgæves rundt i kirken !!!!, har præsten glemt?????? er der mon to i samme kiste????????, langsomt men sikkert begynder faktum, at tone frem på nethinden af Okocha : Hvis Betty er her, så er S.........!!!!!!!!!!!!!!! ,forkert kirke Okocha rejser sig forvirret og forlader begravelsen i Skovby kirke, imens de andre forsamlede med deres blikke ytrer deres mishag over forstyrrelsen af begravelsen. Dette registerer Okocha ikke, han famler mod udgangen --han skal have frisk luft og det nu. Hvor er bårebuketten?????????? ----kan man gå tilbage og hente den???????????----hvad nu hvis der ligger en forkert bårebuket ved Betty´s kiste!!!!!!!!!!!!!!! -- og ingen ved......... Okocha tør dårligt tænke tanken til ende og skynder sig derfor straks og ringe til sin allierede i finanseringsselskabet for ,at høre hvortil bårebuketten er sendt. Noget overrasket over spørgsmålet svarer finanseringsmanden ( lad os kalde ham Don ), hvorfor han dog stiller et så mærkværdigt spørgsmål!!!! Presset af situationen går Okocha til bekendelse og efterhånden som ordene tikker ind i øret på Don stiger en småklukken i hans mundvige til en voldsom latter og Don vælter om på skjoldet af grin ,hvilket gør det umuligt for Okocha ,at få svar på det ellers vigtige spørgsmål. For bedst mulig, at udnytte tiden går Okocha hen til kirken`s parkeringplads, sætter sig ind i sit køretøj for om end ikke andet, så få hjælp fra Lotte vedrørende hvor-hvornår den " rigtige " begravelse skulle finde sted. I de  8 min det tager at komme fra Skovby kirke og hjem til Lotte, er det eneste Okocha hører i sin mobiltelefon Don`ens grådkvalte latter og så ind imellem forkert begravelse!!!!!!. Okocha og Lotte gennemsøger lokalavisenerne for ,at få oplyst rette sted og tid. Da Don langt langt langt om længe kommer til sig selv kan han berette, at sted og tid ikke er: Skovby kirke kl. 14.00, men Bogense kirke kl. 11.00........................... . Man må efterfølgende konstatere, at der er mange måder ,at udvide sin bekendskabskreds med, men denne Okocha benyttede var noget ny og anderledes end, hvad folk er flest!!!!!!!!!

RETUR